Flyv med SunExpress: Søg og sammenlign billige flybilletter | momondo (2024)

Det tysk-tyrkiske flyselskab SunExpress benyttes af flere danske charterrejsebureauer. Men du kan også selv booke direkte rejser med selskabet fra flere danske lufthavne til blandt andet Izmir og Antalya. Sunexpress kan også tilbyde forbindelser fra Antalya eller Izmir til andre tyrkiske byer som Istanbul, Ankara, Bodrum og Dalaman – afhængigt af sæsonen og efterspørgslen. Jeg har primært rejst med SunExpress mellem Antalya og København og oftest bestilt uden om charterselskaberne.

SunExpress blev oprettet i 1989 som et fælles selskab mellem Turkish Airlines og Lufthansa grundet det stigende marked for charterrejser mellem Tyskland og Tyrkiet. Fra start var fokus charterflyvninger til både indenrigs- og internationale destinationer. I dag opererer selskabet både som charter- og lavprisselskab. SunExpress flyver fra mange europæiske lande, herunder Tyskland, Danmark, Holland, Frankrig, Østrig og Storbritannien. Særligt Tyskland er et vigtigt marked, da mange tyrkere er bosat i Tyskland benytter selskabet, når de skal hjem på ferie.

SunExpress har 2 hovedsæder hhv. i Antalya og Frankfurt. Antalya, Tyrkiet: Dette er SunExpress primære hovedkvarter og base for deres operationer. Antalya fungerer også som en af de vigtigste hubs for flyvninger til ferie- og turistdestinationer. Frankfurt, Tyskland: SunExpress har også et administrativt hovedsæde i Frankurt, hvilket afspejler samarbejdet med Lufthanasa og deres fokus på at forbinde Tyskland med Tyrkiet.

Vælg billetten efter dit behov

SunExpress fungerer som et lavprisselskab, men tilbyder forskellige billetkategorier, som giver dig som passagerer muligheden for at tilpasse rejsen efter dine behov. Du kan vælge imellem forskellige billetkategorier, men vær opmærksom på at det ikke er alle kategorier som findes på alle SunExpress flyafgange: SunLight, SunEco, SunClassic, SunPremium.

SunLight er den mest basale billet, som giver adgang til essentielle services, hvor du kun har håndbagage med. Mens SunPremium er den mest omfattende pakke, som inkluderer prioritetstjenester, gratis ændringer af billetten, måltider, drikkevarer og bagage.

Bemærk at hvis din billet ikke inkluderer indchecket bagage, eller du har brug for mere end det tilladte, kan du tilkøbe ekstra bagage via deres hjemmeside eller ved check-in, men det er som regel billigere at tilføje bagage online før afrejse.

Tilføj ekstra services til din rejse

SunExpress tilbyder ikke mulighed for business class på nogle af deres fly, da selskabet primært fokuserer på at tilbyde budgetvenlige rejser. Der findes mulighed for at betale for ekstra services som sædevalg og ekstra benplads. Min erfaring er, at hvis man er en familie eller større gruppe, der rejser sammen, kan det være en fordel at betale for sædevalg, så man er sikker på at sidde sammen.

Hvis du tilføjer SunFlex til din booking, så kan du drage fordel af den gratis mulighed for ombooking af din internationale flyrejse. Dette er noget jeg selv vælger, for at kunne gøre min rejse fleksibel til alle slags uventede situationer. De forskellige services kan både tilføjes, når du booker billetten eller tilføjes til din eksisterende booking.

Ønsker du ekstra komfort, har du mulighed for at booke din lounge adgang til din internationale flyvning og nyde de luksuriøse faciliteter i den komfortable CIP Lounge i Antalya eller de eksklusive Prime Class lounges i Izmir Adnan Menderes, Ankara Esenboga og Milas – Bodrum lufthavn. Adgang kan bookes via SunExpress hjemmeside, og alt du skal gøre i lufthavnen er at fremvise din reservationsbekræftelse for personalet i loungen.

Derudover er det muligt at booke parkering via SunExpress hjemmeside. Ved at bestille på forhånd, kan du spare både tid og penge. Ved at samarbejde med ParkCloud garanterer SunExpress ideelle løsninger til lufthavnsparkering i hele Europa.

Mad og drikke ombord

SunExpress tilbyder en bred vifte af snacks og måltider, som kan købes om bord eller forudbestilles, afhængigt af billettypen. Sortimentet omfatter sandwiches, varme måltider og snacks, samt et udvalg af sodavand, te, kaffe og alkoholholdige drikkevarer. Deres menu omfatter både tyrkiske og internationale retter.

Måltider kan bestilles op til 36 timer før afgang. Udvalget af mad og drikkevarer, der tilbydes, varierer afhængigt af, hvilket fly du er på.

SunExpress tilbyder desuden ofte toldfrit salg om bord, hvor man kan købe varer som parfume, kosmetik, snacks og souvenirs.

Underholdning ombord

SunExpress tilbyder et streaming-underholdningssystem (SunExpress Entertainment) på udvalgte flyvninger, hvor passagerer kan bruge deres egne enheder til at streame film, tv-serier, musik og spil. I stedet for traditionelle skærme i sæderne, kan passagerer logge ind på SunExpress´ underholdningsplatform via Wi-Fi på flyet.

Du behøver ikke downloade en app på forhånd. Som en travl børnefamilie, der ikke altid har nok timer i døgnet, er det rart at denne mulighed findes. Husk dog at oplade dine enheder inden afgang, da min erfaring er at ikke alle SunExpress fly er udstyret med stikkontakter til opladning om bord.

På de fleste fly er der også typisk et in-flight magasin tilgængeligt om bord med artikler om destinationer, rejsetips og aktuelle nyheder om SunExpress.

Komfort og service ombord

Jeg har rejst med SunExpress flere gange og har alle gange været godt tilfreds. Servicen ombord på SunExpress er enkel og fokuserer på det mest nødvendige, men personalet har altid været venlige og imødekommende. Kabinepersonalet taler typisk både tyrkisk og engelsk, og på flyvninger fra europæiske destinationer (som Danmark) taler de ofte også lidt tysk.

Sæderne er økonomiklasse, enkle og typisk designet med standard eller begrænset benplads. Hvis du har brug for mere komfort på længere flyvninger, kan du betale ekstra for sæder med ekstra benplads.

Loyalitetsprogram ved SunExpress

Rejser du jævnligt med SunExpress, kan det godt betale sig at tilmelde sig deres loyalitetsprogram. SunExpress har længe været en del af Miles&Smiles loyalitetsprogram sammen med Turkish Airlines og andre partnere. Men fra juni 2024, har SunExpress fået deres egen loyalitetsprogram: ”SunExpress your benefits”

SunExpress your benefits

Som medlem af SunExpress you benefits, kan du optjene point på SunExpress flyvninger. For hver 1 Euro brugt, optjenes 1 point. For at deltage i programmet skal man registrere sig via SunExpress´ hjemmeside eller SunExpress Mobile App, tilgængelig på Apple Store og Google Play.

De optjente point kan bruges på tværs af hele SunExpress udvalg af produkter og tjenester. Alle point er gyldige i 24 måneder fra den dato, de krediteres, hvilket sikrer at du har tilstrækkelig tid til at indløse dem til de belønninger ud ønsker

Afrejse fra Danmark til Tyrkiet med SunExpress

Det er muligt at rejse fra både Aalborg, Billund og Københavns lufthavn til Tyrkiet med SunExpress enten til Antalya eller Izmir. Antalya er et af SunExpress´største hubs og et populært rejsemål for danske ferierejsende. Men vær opmærksom på at mange af SunExpress flyvninger fra Danmark er sæsonbestemte.

SunExpress opererer mange sæsonbestemte ruter, især til populære feriedestinationer. Dette betyder at der kan være færre eller ingen flyvninger til visse destinationer i lavsæsonen (uden for sommermånederne). Planlæg derfor din rejse i god tid, især hvis du ønsker at rejse med SunExpress uden for højsæsonen.

Rejse fra Tyskland til Tyrkiet med SunExpress

Som dansker kan du sagtens rejse fra Tyskland med SunExpress, og det kan faktisk være en god mulighed, især hvis du bor tæt på den tyske grænse eller finder et bedre rejsetilbud. Billetpriser fra Tyskland til Tyrkiet kan ofte være lavere end fra Danmark, især på grund af større konkurrence og flere ruter fra tyske lufthavne.

Hvis du bor i det sydlige Danmark, især Sønderjylland, kan lufthavne som Hamburg eller Hannover være let tilgængelige med bil eller tog, og ofte har de flere afgange og billigere billetter.

Husk at checke ind online

Når du flyver med SunExpress, skal du tjekke ind online. Hvis du ikke tjekker ind online, koster det et gebyr for check-in i lufthavnen. Online check-in åbner 36 timer før afrejse og lukker 3 timer før afrejse. Bemærk gebyret er ved internationale fly og ikke indenrigsfly i Tyrkiet.

Du kan enten tjekke ind via SunExpress´ hjemmeside eller mobil app. Du sparer både tid og penge ved at tjekke ind online.

Oplever du problemer med at checke ind online, eller foretrækker du at checke ind i lufthavnen, så sørg for at ankomme tidligt, især i travle perioder, da der kan være lange køer ved skranken.

Denne artikel, der er bestilt af momondo, præsenteres uredigeret, er kun til generel information og muligvis ikke opdateret. Synspunkterne og meningerne i artiklen er forfatterens egne og afspejler vedkommendes egne oplevelser, som kan være meget forskellige fra andres. Find flere synspunkter i vores brugeranmeldelser nedenfor.

Flyv med SunExpress: Søg og sammenlign billige flybilletter | momondo (2024)

References

Top Articles
Latest Posts
Recommended Articles
Article information

Author: Laurine Ryan

Last Updated:

Views: 5804

Rating: 4.7 / 5 (57 voted)

Reviews: 88% of readers found this page helpful

Author information

Name: Laurine Ryan

Birthday: 1994-12-23

Address: Suite 751 871 Lissette Throughway, West Kittie, NH 41603

Phone: +2366831109631

Job: Sales Producer

Hobby: Creative writing, Motor sports, Do it yourself, Skateboarding, Coffee roasting, Calligraphy, Stand-up comedy

Introduction: My name is Laurine Ryan, I am a adorable, fair, graceful, spotless, gorgeous, homely, cooperative person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.